Kunstig intelligens

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er et område inden for datalogi, som går ud på at udvikle kunstig intelligens til computer/maskiner, så enheden selv kan opfatte sit miljø og tage beslutninger, der maksimerer chancen for succes i forhold til et eller andet mål. Her har man i mange år prøvet at udvikle systemer som efterligner menneskehjernen, så computeren selv kan lære nye ting og kan løse problemstillinger.

Inden for området skelner man mellem Strong AI (stærk kunstig intelligens) og Weak AI (blød kunstig intelligens). Strong AI går ud på at udvikle systemer, som har intelligens på samme niveau som os mennesker. Weak AI går ud på at udvikle systemer, som kan efterligne dele/træk af menneskelig intelligens.

Artificial intelligence er den direkte engelske oversættelse af kunstig intelligens. Forkortelsen af Artifical intelligence er AI. Forkortelse af kunstig intelligens er KI.

Du kan booke mig som softwareudvikler her, hvis du har brug for hjælp eller spørgsmål angående kunstig intelligens.

Hvor bruges kunstig intelligens?

I dag bruges kunstig intelligens til at løse mange intellektuelle opgaver. Jeg har derfor prøvet at lave en gennemgang af applikationer, hvor det bruges.

Autonome køretøjer

Der bliver brugt rigtig meget kunstig intelligens i autonome køretøjer som selvkørende biler og flyvende droner. Tesla elektriske biler har allerede sensorer og software, som gør det muligt at køre selv. Google selvkørende biler (Waymo) har allerede kørt over 3 million miles helt sig selv.

Selvkørende biler og kunstig intelligens

En selvkørende bil er en bil, som kan navigere helt af sig selv ved hjælp af kunstig intelligens, og det er uden en menneskelig person bag rattet. En selvkørende bil har en række sensorer (radar, laser, GPS og Computer Vision) på bilen, som samler data om omgivelserne. Computeren der styrer den selvkørende bil bruger så data fra sensorerne til at tage egne beslutninger, når den kører rundt i trafikken.

Fordele ved selvkørende biler

Selvkørende biler vil i høj grad kunne reducere risikoen for kollisioner i trafikken forsaget af menneskelig fejl fx langsom reaktionstid, tæt kørsel, distraheret og aggressiv kørsel, som hvert år resulterer i menneskelige dødstilfælde samt fysiske og materiale skader. Udbredt brug af selvkørende biler vil ifølge denne artikel kunne eliminere op til 90% af alle biluheld i USA.

Når der sker færre uheld på vejene på grund af flere selvkørende biler, opstår der færre trafikpropper og trafikken glider generelt meget bedre, som gør at vi mennesker kan komme endnu hurtigere fra a til b.

Selvkørende biler vil i høj grad også kunne reducere omkostninger ved transport, da biler og lastbiler kan køre af sig selv. Det kommer forbrugeren til gode i høj grad. Lavere omkostninger ved transport gør at varerne i butikkerne bliver endnu billigere. Selvkørende biler vil på sigt også gøre offentlig transport billigere og mere fleksibel, som kommer især unge, ældre, handicapperede og personer med lavt indkomst til gode.

Ulemper ved selvkørende biler

Når der på sigt kommer flere og flere selvkørende biler på vejene, vil det resultere i at flere og flere kørsel relaterede jobs forsvinder. Der vil være personer som mister deres arbejde, og her er det vigtigt at vi finder nye jobs til disse personer. Lastbilchauffører og taxachauffører er jobs der på sigt vil blive automatiseret ved hjælp af selvkørende biler.

Hacking af selvkørende bilers software, hardware og kommunikation systemer udgør også en stor trussel i fremtiden. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det er vigtigt at vi tager IT sikkerhed og beskyttelse af private og følsomme oplysninger i forbindelse med brugen af selvkørende biler meget alvorligt.

På sigt vil det også blive mere naturligt at bo længere væk fra storbyen, da det bliver mindre stressfuldt og mere produktivt at køre i selvkørende biler, man fx kan sove, arbejde, spise, se film osv. Prisen på landet er ret billig mange steder, og flere og flere vil højt sandsynlig flytte ud til disse steder. Det kan resultere i at vi mennesker køre længere og længere distancer = mere udledning af co2 på sigt.

Kunstig intelligens i sundhedsplejen – Medicinsk diagnose

Kunstig intelligens bliver også brugt i større grad i sundhedsplejen, hvor kunstig intelligens hjælper læger og sygeplejersker med medicinsk diagnose. Læger bruger i dag kunstig intelligens til at finde frem til at den rigtige behandling af kræftsygdomme. Der er lavet rigtig meget forskning af kræft, og der findes flere hundrede forskellige slags medicin og vacciner til behandling af kræft. Det gør det svært for lægen at vælge, da der er alt for mange muligheder at vælge i mellem, og det gør det svært at udvælge den rigtige behandling/medicin til hver enkelt patient. Organisering af data, forudsigelse af data og billedanalyse ved hjælp af kunstig intelligens er her en stor hjælp hos den enkelte læge.

Kunstig intelligens i spil

Kunstig intelligens er i mange år blevet brugt i computerspil for at give os mennesker modstand, når vi spiller mod computeren.

AlphaGo er et program baseret på kunstig intelligens udviklet af Google’s DeepMind. AlphaGo er en kombination af Monte Carlo tree search og deep neural networks, som gjorde det muligt at slå verdens bedste Go spiller (No. 1 rank) i spillet Go. Noget mange troede ikke var muligt.

Senest har OpenAI udviklet kunstig intelligens, som har slået nogle af verdens bedste computerspillere i 1 mod 1 i computerspillet dota 2. Du kan se via nedenstående link OpenAI’s kunstige intelligens spille 1 mod 1, hvor den vandt over den professionelle dota 2 spiller Dendi. Det blev sendt på live tv.

https://openai.com/the-international/

Andre ressourcer om Kunstig intelligens

Læs vores chatbots begynder guide