Chatbots

Chatbots – begynder guide

Chatbots er en service, baseret på regler eller kunstig intelligens, som du kan interagere med via et chat interface fx Facebook Messenger eller Slack.

Mange af de helst store hjemmesider og webshops, har i dag bygget deres egne Messenger chatbots apps, som gør det muligt for deres kunder at chatte 24/7 med chatbots, og købe produkter ved hjælp af chatbots.

I stedet for at købe igennem en webshop, kan du i dag have en samtale med en af webshoppens chatrobotter, som hjælper dig med at købe produktet. På samme måde som du får hjælp af ekspedienten i en fysisk butik.

Eksempler på chatbots:

Vejr chatbot: Fortæller dig om vejret

Indkøb chatbot: Hjælper dig med at købe madvarer til hele ugen

Økonomi chatbot: Hjælper dig med at holde styr på dine penge

Rådgivning chatbot: Fortæl om dine problemer og få hjælp til løsninger på problemet

Nyhed chatbot: Holder dig opdateret med seneste nyt

Mødebooking chatbot: Booker automatisk møder for dig

Du kan godt se, at der er rigtig mange muligheder med chatbots. Det er kun fantasien der sætter grænser, og det er faktisk muligt selv at bygge sine egne chatbots i dag.

Hvorfor chatbots?

På globalt plan er der er i dag flere aktive brugere på Messenger apps(Facebook Messenger, WhatsApp, WeChat, Viper) i forhold til Sociale Netværk apps(Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn). Folk bruger i dag Messenger apps mere end Sociale Netværk apps.

Hvis man vil bygge en forretning online i dag, er det med at være hvor folk er online. Messenger apps er  og bliver en af fremtidens platforme, og det er især chatbots, som åbner op for mange nye services og muligheder til brugeren.

Der er virkelig store forretningsmuligheder for dem, der griber mulighederne og bygger videre på Messenger apps og chatbots.

Hvordan virker chatbots?

Der findes grundlæggende to typer af chatbots. Der er chatbots der er baseret på et sæt af regler, og så er der de mere avancerede chatbots, som er baseret på machine learning.

Chatbots baseret på regler:

  • Denne type chatbot er ofte ret begrænset, da den kun kan forstå ud fra specifikke regler og kommandoer. Hvis du stiller et spørgsmål udenfor regelsættet, kan chatbotten ikke forstå hvad du mener. Chatbots baseret på regler er kun så smart som der er programmeret.

Chatbots baseret på machine learning:

  • Denne type chatbot er baseret på kunstig intelligens, og du behøves derfor ikke være specifik, når du stiller spørgsmål. Chatbotten forstår sproget og den bliver bedre over tid ved at lære at sine chatsamtaler med mennesker. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af to grene indenfor kunstig intelligens – NLP(natural language processing) og Machine Learning. NLP hjælper chatbots med at forstå og skrive menneskesproget. Machine Learning er software algoritmerne bag chatbots, som kan bruges til at træne chatbots med store mængder data(supervised learning), eller ved at lade chatbots træne sig selv ved at observere og analyse mønstre i samtalerne(unsupervied learning).

Der er de seneste år sket en stor udvikling indenfor kunstig intelligens, og der er kommet mange nye værktøjer, som gør at du ikke behøves at have en Kandidatgrad i Datalogi for at kunne følge med. Så det er bare med at komme i gang inden alt for mange får øjnene op for chatbots.

Andre ressourcer om chatbots

Chatbot Fundamentals – An Interactive guide to writing bots in Python

https://apps.worldwritable.com/tutorials/chatbot/

I ovenstående tutorial får du indblik i tankerne bag design og udvikling af en simpel chatbot i Python. Fx hvad skal en chatbot kunne forstå, og hvilken tone og ordforråd skal den have? Du udvikler en chatbot(”brobot”), som kan svare på forskellige ord, spørgsmål og sætninger.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *