Færdiguddannet Datamatiker

Nu er jeg officielt færdiguddannet datamatiker(AP Graduate in Computer Science) med et 12 tal i sidste eksamen og med et gennemsnit på 10.25. Det blev fejret med en god flaske Amarone Sartori vin, og så senere en tur i byen i Aalborg. Vi fik så overrakt et eksamensbevis til dimission et par dage senere.

Jeg har valgt ikke at læse videre i første omgang, da jeg gerne vil have mere tid til freelance programmering og arbejde på egne projekter. Jeg har rigeligt at gå i gang med pt, og så er der selvfølgelig også muligheden for at finde en fuldtids eller deltidsstilling som programmør.

Det betyder dog ikke at jeg er helt færdig med at uddanne mig på universitetet. Jeg overvejer at søge ind på en form for overbygning på datamatikeren her til sommer 2016. Her har jeg kigget på en professionsbacheloruddannelse i softwareudvikling, som er en direkte overbygning på datamatikeren. Jeg har også kigget på AAU’s robotics, som er en bacheloruddannelse i robotteknologi. Hvad det lige bliver til ved jeg ikke endnu.

Jeg har haft stor succes med at følge computer science kurser online på udacity, og det er noget som jeg har planer om at bruge det næste stykke tid, nu når jeg ikke officielt er under en uddannelse. Det bliver i hvert fald dejligt at kunne holde mere fokus, da jeg ikke skal balancere mellem skole og arbejde hele tiden. Det vil du helt sikkert også komme til at mærke som kunde.

0 Svar

Skriv et Svar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *